Mormors stang – indbagt skinke, champignon og flødeost

Mormors stang - indbagt skinke og flødeost
Indbagt skinke med champignoner og flødeost, kalder vi for mormors stang i vores familie. Opskriften er efterhånden flittigt brugt gennem et par generationer og det har altid været en populær ret til diverse frokoster. Mormors stang er utrolig nem at lave og så smager den altså bare fantastisk godt.
Fyldet kan man variere som vil, og der kan sagtens tilføjes en masse grøntsager, som peberfrugt, forårsløg osv.
Hvis der skulle være rester tilbage, kan det nemt lunes dagen efter.
Indbagt skinke, skinkestang eller mormors stang – uanset hvad du vælger at kalde den, så er den et garanteret hit på ethvert frokostbord.

4-6 personer         40 minutter

Ingredienser

  • 270 g champignoner
  • 220 g skinkestrimler
  • 1 pk pikant flødeost
  • 20 g smør
  • 1 æg
  • 6 butterdejsplader

Fremgangsmåde

  1. Skyl champignonerne og skær dem i skiver
  2. Smelt smørret i en gryde, når det er smeltet tilføjes champignonerne
  3. Når champignonerne er blevet gyldne tilsættes skinkestrimler og flødeosten
  4. Når flødeosten er smeltet tages gryden af varmen
  5. Smør det ildfaste fad, fordel 3 butterdejsplader i bunden så de bukker op ad siderne
  6. Fordel fyldet jævnt ovenpå butterdejspladerne
  7. Læg de sidste 3 butterdejsplader ovenpå fyldet og forsøg at lukke kanterne helt til
  8. Pensl butterdejspladerne med ægget
  9. Sæt det ildfaste fad i en forvarmet ovn ved 200°C i ca. 20-25 minutter – eller til butterdejen er blevet gylden og sprød

Indbagt skinke og flødeost - Mormors stang

Follow

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*