Noget af det aller bedste ved at lave en hel flæskesteg er, hvis der er rester tilbage til flæskestegssandwich.
Det kan spises hele året og så hører det under kategorien mad på under 30 minutter.
En flæskestegssandwich er jo i sig selv meget simpel. Derfor kan man roligt bruge tiden på en god hjemmelavet mayonnaise, hjemebagte grove sandwichboller og æbledressingen, der står beskrevet på denne side.
Hvis flæskestegen er en rest fra dagen før, så gem også lidt af den brune sovs. Det er nemlig ikke helt dårligt med en lille klat brun sovs i en flæskestegssandwich!
