Nem hjemmelavet bearnaise – der aldrig skiller

Mange holder sig fra hjemmelavet bearnaise, fordi de er bange for at den skiller og bliver uspiselig. Det er ærgerligt, for en hjemmelavet bearnaise smager altså langt bedre end dem man køber – og så er der altid pluspoint for at have lavet den selv!

Vi har flere gange lavet bearnaise på den “rigtige” måde, men denne er bare nemmere og der er ingen forskel på smagen.
Denne bearnaise er utrolig simpel og kræver faktisk kun at du har en stavblender.
Hvis du følger opskriften, garanterer vi at du får en lækker hjemmelavet bearnaise, med den helt rigtige konsistens, der ikke skiller.

Nem hjemmelavet bearnaise – der aldrig skiller

5 af 3 bedømmelser
Opskrift af: Vores Opskrifter Kategori: Aftensmad, TilbehørSværhedsgrad: Let
Antal

4

personer
Tid i alt

15

minutter

Ingredienser

  • 4 pasteuriserede æggeblommer

  • 250 g smør

  • 2 spsk bearnaise-essens

  • 1 bundt estragon

  • salt & peber

Fremgangsmåde

  • Smelt alt smørret i en gryde og hold det varmt
  • Hæld æggeblommer, salt, peber og bearnaise-essensen op i en smal og høj plastikbøtte – vi bruger et stort decilitermål
  • Pisk det godt med en stavblender, til æggene tykner og skummer lidt
  • Bring smørret helt i kog og tag det først af, når det bobler meget – det må ikke blive brunt
  • Hæld meget lidt af smørret i æggeblandingen ad gangen, mens stavblenderen kører med fuld hastighed – den skal køre hele tiden indtil alt smørret er i
  • Hak estragon og rør den sammen med bearnaisen lige inden den serveres

Vil du gemme opskriften?

Følg os @VoresOpskrifter på Pinterest

Følg med i nye opskrifter

Like us on Facebook

2 Kommentarer

  1. Kirsten Pedersen

    Skal man stoppe med at hælde smø i når det har konsistens som mayonnaise? Jeg fortsatte og fik skilt sauce

    • Vores Opskrifter

      Hej Kirsten,
      Du kan altid stoppe, når du mener sovsen har den rette konsistens. Alt smørret kan dog sagtens bruges i denne opskrift.
      Hvis sovsen er skilt, har dit smør nok været en smule for varmt, eller er blevet hældt for hurtigt i.
      Hvis sovsen skiller, kan man piske en ny æggeblomme op og langsomt hælde den skilte sovs i, samtidig med at der piskes.
      Håber det lykkes bedre næste gang 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*