Koldhævede fuldkornsboller

Denne opskrift på koldhævede boller er blevet vores foretrukne, når der skal være boller til både hverdag og weekend.

Bollerne smager helt fantastisk og så er de utroligt luftige. De er hurtige at lave, men kræver at du begynder dagen før du skal bruge dem. Ventetiden er uden tvivl det værd!

Der er fuldkornshvedemel i, så de mætter lidt bedre og samvittigheden får det måske også en smule bedre.

Skal du bruge bollerne i dag, eller kniber det lidt med tiden, kan du bruge opskriften på hurtige boller, der er klar på ingen tid.

Koldhævede fuldkornsboller

0 af 0 bedømmelser
Opskrift af: Vores Opskrifter Kategori: Bagværk, BollerSværhedsgrad: Let
Antal

12

stk
Forberedelse

12

timer 
Tilberedelse

15

minutter
Tid i alt

12

timer 

15

minutter

Ingredienser

  • 500 g hvedemel

  • 120 g fuldkornshvedemel

  • 80 g sigtemel

  • 5 dl vand

  • 10 g gær

  • 1 spsk salt

  • 1 spsk sukker

  • 10 g bageenzymer (kan undlades)

Fremgangsmåde

  • Opløs gæren i vandet og tilsæt derefter fuldkornshvedemel og sigtemelet og rør det godt sammen
  • Tilsæt hvedemelet, salt, sukker og bageenzymerne og ælt det godt sammen – ca. 10 minutter på maskine
  • Dæk skålen med dejen i med husholdningsfilm og lad den hæve til dobbeltstørrelse i køleskabet (12-24 timer)
  • Det kan være en fordel, hvis du tager dejen ud 1 time før du skal bruge den, men det er ikke en nødvendighed
  • Vend skålen ud på et bord drysset med rigeligt mel og del dejen til 12 boller. Undgå at hive eller strække for meget i dejen
  • Pensel dem forsigtigt med vand og drys eventuelt med chiafrø og fuldkornshvedemel
  • Bag dem på 240°C varmluft til de er færdige – det tager 12-18 minutter

Noter

  • Hvis din ovn har intervaldamp skal du bruge det. Hvis ikke, kan der sætte et fad i bunden af ovnen, hvor der hældes kogende vand i hvert 5-6 minut. Alt damp og fadet skal fjernes ca. 5 minutter før bollerne er færdige – ellers bliver de ikke rigtigt sprøde.

Vil du gemme opskriften?

Følg os @VoresOpskrifter på Pinterest

Følg med i nye opskrifter

Like us on Facebook

Follow

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*