Krebsehaler i cremet fløde med chili og hvidløg

Krebsehaler er et rigtig godt alternativ til de almindelige rejer. De smager rigtig godt og så er de nemme at tilberede.

En af de vigtigste ting når man tilbereder krebsehaler, er at de ikke får for meget. Et par minutter for meget og de bliver helt gummiagtige og kedelige.
Denne opskrift smager rigtig godt og tager ikke lang tid at gøre klar. Du kan endda blande det hele sammen i god tid og have det stående i køleskabet indtil det skal i ovnen – det bliver det faktisk kun bedre af!

Ønsker du en lidt lettere ret, kan du nøjes med 0,5 dl fløde og så tilføje 2 dl mælk. Den smager dog langt bedre med fløde og bliver langt mere cremet.

Krebsehaler i cremet fløde med chili og hvidløg

0 af 0 bedømmelser
Opskrift af: Vores Opskrifter Kategori: Favoritter, Fisk & skaldyr, ForretterSværhedsgrad: Let
Antal

4

personer
Forberedelse

20

minutter
Tilberedelse

15

minutter
Tid i alt

35

minutter

Ingredienser

  • 350 g krebsehaler

  • 2 fed hvidløg

  • 0,5 chili

  • 1 citron

  • 1 lille løg

  • 0,25 l piskefløde

  • 1 dl hvidvin (kan undlades)

  • 30 g smeltet smør

  • lidt revet ost

  • salt & peber

Fremgangsmåde

  • Lad krebsehalerne dryppe af i en sigte og pres lagen godt fra
  • Hak løg og chili meget fint og bland det sammen i en skål
  • Pres hvidløgene over saften fra citronen over
  • Tilsæt krebsehalerne, fløde, hvidvin, smørret, salt og peber og rør det godt sammen
  • Lad det trække tildækket i køleskabet i minimum en halv times tid
  • Hæld det hele i et fad, eller 4 portionsskåle og top det med lidt revet ost
  • Bages i ovnen ved 200°C varmluft i 12 minutter

Vil du gemme opskriften?

Følg os @VoresOpskrifter på Pinterest

Følg med i nye opskrifter

Like us on Facebook

2 Kommentarer

  1. Hvilken ost vil du anbefale ? Parmesan eller mozzarella ? ?

    • Vores Opskrifter

      Hej Nanna,
      Til denne bruger vi altid revet mozzarella 🙂
      – men det skader sikkert ikke at eksperimenterer med parmesan 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*