Lammekølle med timian og hvidløg

Lammekølle
Lammekølle med timian og hvidløg er lige til at sætte tænderne i – den bliver super saftig og fyldt med smag! Vi serverer den normalt i påsken, når der skal hygges lidt ekstra for familien og vennerne. Traditionen tro serverer vi den med vores cremede flødekartofler og en frisk hjemmelavet tzatziki.

4 personer         1 time 45 minutter

Ingredienser

  • 1 stk lammekølle (ca. 1,6 kg uden nøgleben)
  • 6-10 fed hvidløg
  • 6 spsk olivenolie
  • 2 spsk tørret timian
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Bland olivenolie, timian, salt og peber sammen
  2. Klargør hvidløgene og skær dem alle over i halve
  3. Tag en lille skarp kniv og skær små huller i lammekøllen og udfyld hullerne med hvidløg
  4. Læg lammekøllen i et ildfast fad og hæld blandingen med olivenolie og krydderier over
  5. Sørg for at det kommer godt rundt om lammekøllen, brug eventuelt hænderne
  6. Tænd ovnen på 200°C. Når ovnen er klar sættes lammekøllen ind i 25 minutter
  7. Dæmp derefter varmen til 170°C, og lad lammekøllen få yderligere 60 minutter
  8. Lad lammekøllen hvile i ca. 10 minutter inden den skæres

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*