Bløde og luftige briocheboller

Brioche burgerboller
Brioche burgerboller er helt fantastiske, nok de aller bedste efter min mening. De bliver super luftige og utroligt bløde – helt perfekte til burgere!

Rigtige briocheboller er fyldt med masser af smør og æg, så de bliver bløde, luftige og saftige. Jeg tør næsten garantere at denne briochebolle bliver din nye favorit burgerbolle – det er i hvert fald blevet vores. Briocheboller er nemme og hurtige at lave, men kræver en del tid til hævning.

Så hvis du er vild med burgere, men endnu ikke har kastet dig ud i en brioche burgerbolle, har den hermed vores varmeste anbefaling!

12-16 stk         4 timer

Ingredienser

  • 500 g hvedemel
  • 3 æg
  • 3,5 dl sødmælk
  • 1 spsk salt
  • 2 spsk sukker
  • 200 g blødt smør
  • 30 g gær
  • 10 g bageenzymer (kan undlades)
  • 1 æg til pensling

Fremgangsmåde

  1. Start med at lune mælken og rør herefter gæren ud deri
  2. Tilsæt 250 g hvedemel, salt, sukker, bageenzymer og rør det godt sammen
  3. Tilsæt æggene et efter et og rør dem godt ud i dejen
  4. Tilsæt de sidste 250 g hvedemel og rør det hele godt sammen igen
  5. Skær smørret i små tern og hæld dem op i dejen et par stykker ad gangen
  6. Ælt dejen godt sammen i ca. 10 minuter på maskine – eller 15 minuter, hvis du gør det i hånden
  7. Lad dejen hæve overdækket i 1,5 time
  8. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og form bollerne
  9. Lad bollerne efterhæve overdækket i 1,5-2 timer
  10. Pensel bollerne med sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn på 200°C i 12-15 minutter
  11. Lad bollerne hvile i 10 minuter. Skær dem herefter over og rist indersiden kort på en stegepande

Vi lavede burgere med hjemmelavet bearnaise og en svampeblanding – kort sagt blev det en succes 🙂

Bløde og luftige briocheboller
4.7 / 5 - 3 stemmer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*