Ny morgenmads-favorit til weekenden

Bacon gryde
Vi har helt sikkert fået en ny morgenmads-favorit. Vi har altid været glade for bacon og pølser i weekenden og så er det jo oplagt at blande det sammen. Vi fandt ret hurtigt ud af, at der selvfølgelig også skulle løg, svampe og fløde i. Det blev til denne opskrift, som allerede er blevet en fast weekend tradition, når vi har lidt ekstra tid til morgenmaden.
Det smager rigtig godt ved siden af scramble eggs, men det bedste er ovenpå et rundstykke eller friskbagte boller som f.eks. italienske boller eller briocheboller.
Den er i det hele taget et rigtig godt alternativ til den klassiske brunch med bacon, pølser og æg.

2 personer         20 minutter

Ingredienser

  • 150-200 g bacontern
  • 1 pakke cocktailpølser
  • 1 stort løg
  • 2 store portobello svampe eller 8 små
  • 1,5 dl fløde
  • salt & peber

Fremgangsmåde

  1. Steg baconen på en pande til den er gylden
  2. Hak løget fint og hæld det sammen med baconen. Lad det stege sammen til løgene er lettere karamelliseret
  3. Skær pølserne i små skiver og hæld dem på panden
  4. Skær svampene ud i små stykker og steg dem sammen med blandingen
  5. Når svampene er begyndt at skrumpe ind tilsættes fløden
  6. Rør det godt sammen og tilsæt lidt friskkværnet salt og peber
  7. Lad det stå og simre til fløden er cremet og tyk
  8. Server med det samme

Bacon gryde

Ny morgenmads-favorit til weekenden

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*