Tærte med karamel og hasselnødder

Tærte med karamel og hasselnødder - karameltærte
Vi faldt over denne tærte med karamel og hasselnødder og den har været en favorit lige siden.
Den tager ingen tid at gøre klar, men kræver lidt tid i ovnen. Efter en times tid bliver den kodenserede mælk til en lækker og cremet karamel.
Tærten smager rigtig godt når den er helt frisk og karamellen er flydende, men den kan sagtens spises kold dagene efter.
Hvis du ikke er så meget til hasselnødder, kan de nemt erstattes af pekannøder eller peanuts.

10 personer         1 time 15 minutter

Ingredienser

  • 180 g hvedemel
  • 100 g lys rørsukker
  • ½ tsk bagepulver
  • 100 g smør
  • 165 g hasselnødder (evt. pekannødder)
  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 50 g brun farin
  • 2 spsk ahornsirup
  • 1 tsk vaniljesukker

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 150°C
  2. Smelt smør i en gryde
  3. Bland mel, rørsukker og bagepulver sammen og tilsæt det smeltede smør
  4. Rør dejen sammen
  5. Smør et tærtefad
  6. Hæld den smuldrende dej i tærtefadet og pres den jævn med fingrene så den dækker bunden og siderne
  7. Bland kondenseret mælk, brun farin, ahornsirup og vaniljesukker sammen i en skål
  8. Hæld blandingen i tærtefadet
  9. Drys de hele hasselnødder på tærten
  10. Sæt tærten i ovnen og lad den bage i ca 60 minutter
  11. Tærten kan spises både lun og kold

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*