Tzatziki – nemt og lækkert

tzatziki
En nem og lækker opskrift på en helt klassisk tzatziki, der fungerer rigtig godt som tilbehør til diverse retter. Der er godt med smag i og den kan med fordel laves dagen forinden, så alle smagsnuancerne kommer frem. Tzatziki stammer oprindeligt fra Grækenland og de fleste, der har været i Grækenland, har helt sikkert også haft fornøjelsen af at smage den. Vi  anbefaler at servere denne tzatziki til f.eks. lammekølle, tapas og diverse tunge retter, for at tilføje lidt friskhed.

4 personer         20 minutter

Ingredienser

  • 2 agurker
  • 4 spsk græsk yoghurt
  • 2-3 fed hvidløg
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Skyl agurkerne og skær dem over på langs
  2. Tag en ske og fjern alle kernerne i agurkerne – de skal ikke bruges
  3. Agurkerne rives på et rivejern i mindre strimler
  4. Bland græsk yoghurt, hvidløg, salt og peber med agurkerne
  5. Smag til med ekstra salt og peber

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*