Hvidvinsdampet torsk med flødeost og ristede svampe

Hvidvinsdampet torsk
Hvidvinsdampet torsk er en utrolig lækker forret og så er den meget enkel at forberede. Det er vigtigt at torsken ikke kommer i ovnen på mere end 150 grader. Det bibeholder den gode smag og konsistensen bliver blød, så det næsten falder fra hinanden.
Vi havde en masse opskrifter, hvor vi skulle bruge god og frisk fisk, så vi tog ind til Hav i Torvehallerne. Jeg har lavet denne forret mange gange, men fremover laver jeg den kun med fisk fra fiskehandleren. Der var meget mere smag i torsken, end der er i dem fra supermarkederne.
Opskriften passer som forret til 4 personer, men kan sagtens bruges som hovedret til 2 personer hvis der eventuelt serveres ris til.

Forret til 4 personer         45 minutter

Ingredienser

  • 300 g torsk
  • 3 skalotteløg
  • 6 brune champignoner
  • pikant flødeost
  • ½ citron
  • 1,5 dl fløde
  • 1,5 dl hvidvin
  • lidt frisk dild
  • salt & peber

Fremgangsmåde

  1. Skær eventuelle ben fra torsken og skær den derefter ud stykker af ca. 4 x 10 cm
  2. Skær løg og svampe og steg det på panden i lidt smør
  3. Hæld flødeosten i en skål og pres den halve citron over. Rør det godt sammen med lidt frisk dild, salt & peber
  4. Smør flødeosteblandingen på halvdelen af hver torskefilet og rul dem sammen. Sæt dem i et fad med sammenlukningen nedad
  5. Fordel de stegte løg og svampe over torsken og drys med lidt salt & peber
  6. Hæld fløde og hvidvin i fadet
  7. Sæt fadet i ovnen og bag det i 35 minuter på 150°C varmluft

Hvidvinsdampet torsk

Hvidvinsdampet torsk med flødeost og ristede svampe

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*