Ribeye steaks med bearnaise og broccolisalat

Ribeye med broccolisalat og bearnaise
Ribeye er en af vores favorit bøffer. Det er meget lækkert kød, som fortjener at blive serveret med en god gang hjemmelavet bearnaise.
Ribeye bøfferne er perfekte til de dage, hvor maden skal gå lidt hurtigt eller der skal hygges lidt ekstra. De kunne sagtens have en fast plads på min ugentlige madplan!
Bøfferne er også utroligt gode at grille. Her kan de med fordel ligge og trække sammen med lidt olie, timiankvistene og hvidløg, inden de lægges på grillen. De kan eventuelt serveres sammen med en god broccolisalat.

4 personer         15 minutter

Ingredienser

  • 4 gode ribeye bøffer
  • timiankviste
  • 2 fed hvidløg
  • salt & peber
  • smør og rapsolie til stegning

Fremgangsmåde

  1. Hæld olie og en god klat smør på en stegepande og skru helt op for varmen
  2. Drys bøffer med salt og peber og læg dem på den helt varme pande sammen med timiankviste og hvidløg
  3. Steg dem i 3-4 minutter på hver side, alt efter tykkelsen på dem
  4. Lige inden de er færdige, lægges en stor klat smør på panden, som brunes let og bøfferne vendes herefter godt deri
  5. Lad bøfferne hvile i 5 minutter inden de serveres

Ribeye steaks med bearnaise og broccolisalat

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*